Som noget helt nyt har jeg fået Hoptimisterne i butikken, jeg ved ikke om i kan huske dem fra 70'erne men prøv lige at se her, de er rigtigt fine.
Her er lidt om hvad de selv skriver (firmaet altså).
I 1968 skabte møbeldesigner Gustav Ehrenreich Hoptimisterne. Helt i tidens ånd var det stærke glade farver og lækre former, der kendetegnede hans figurer.
Designer Lotte Steffensen har længe gået med idéen om at relancere Gustav Ehrenreichs verdenskendte Hoptimister fra 1970’erne.
Hoptimisterne skaber gensynsglæde hos alle os, der kan genkende dem fra 70´erne og sætter også et smil på læben af alle dem, der møder dem for første gang.
Jeg er især vild med den lille uro "Birdie" som kommer i tre størrelser og flere forskellige farver, det ser rigtigt fint ud når der hænger flere sammen.