Da jeg var barn samlede jeg på viskelædere som så mange andre, jeg havde en kæmpe glaskrukke fyldt med dem, jeg fandt dem i vores sommerhus her i sommers men de havde det desværre ikke så godt, så var nød til at smide dem ud, øv.
Jeg kan huske at når vi var ude at rejse var det rigtigt sjovt at købe viskelædere fra andre lande og tyggegummipakker som man ikke kunne få herhjemme i Danmark. I sommers kørte vi til Frankrig på ferie og på vej dertil og dernede prøvede jeg at finde nogle sjove pakker tyggegummi til børnene (som jeg havde lovet dem), men der var ikke noget at komme efter, det var stort set det samme som man kan få her eller meget kedeligt. Sikke en skuffelse når nu mor her havde fortalt om alt det sjove man kunne købe.
Nu kan man jo få de sjoveste og sødeste viskelædre fra Japan. som masser af børn stadigvæk samler på.
Jeg har lige fået fyldt op igen i butikken så der er rigtigt mange at vælge imellem. Viskelædrene er PVC-fri og bliver produceret på en miljøvenlig fabrik, de kan skilles ad og samles igen og igen, og så er de også gode til at viske ;-).
Og det er ikke kun til pigerne, der er også masser til drengene.
De koster 15,- stk og 3 for 40,-.