Jeg har fået et for mig nyt legetøjs mærke i butikken, franske Djeco. Og jeg er allerede så glad for det, ikke mindst er det noget rigtigt dejligt legetøj som børnene er vilde med, men det kommer også i de fineste æsker og med rigtigt flotte illustrationer som vi vokse også kan holde ud at kigge på.
Der er kommet meget forskelligt til alle alders grupper, men her er et lille udpluk.
Lidt anderledes klodser udformet som dyr, som man kan sammensætte på mange måder.
Fine magnetsæt til køleskabet, så børnene er underholdt når vi laver mad, og det ved vi jo alle kan være lidt af en prøvelse en gang imellem, så det er rart med lidt hjælp :-) Der er flere forskellige sæt, både til små og store. (farven er ikke så god på billedet)
Stabelklodser med søde dyr til. I må altså undskylde billedkvaliteten og ih hvor jeg glæder mig til at jeg får et nyt kamera en dag.
Og noget af det som jeg syntes er det bedste, kreative sæt til alle aldre, jeg har sæt helt op til 9-15 år men det er jo meget individuelt hvor gammel man skal være, hvis at man selv sætter sig og er lidt med kan man sagtens være yngre end den alder de har sat på sættene. Jeg får i hvertilfælde svært ved at holde mig væk når mine børn går igang, jeg får selv helt lyst til at være med.
Jeg har lige fået deres nye kataloger og jeg har krydset og krydset af, så der er snart mere på vej.